Systembyrden

Systemstress og kronisk sygdom – psykiske belastninger i mødet med systemet

Når man lever med en kronisk sygdom, er man ofte afhængig af systemets anerkendelse og støtte. Det kan være i sundhedsvæsenet, på jobcenteret, i kommunen, på ens uddannelsessted eller i andre offentlige instanser. Denne afhængighed kan føre til en særlig form for psykisk belastning, der ofte kaldes systemstress – en vedvarende stressreaktion, der opstår i mødet med komplekse, ufleksible eller bureaukratiske systemer.

​

Hvad er systemstress?

Systemstress dækker over den følelsesmæssige og mentale belastning, der opstår, når man som kronisk syg skal navigere i et system, der kan føles uoverskueligt, rigidt eller endda mistroisk. Mange oplever, at de konstant skal bevise deres sygdom og behov for hjælp, hvilket kan føre til stress, frustration og følelsen af ikke at blive taget alvorligt.

Nogle typiske årsager til systemstress inkluderer:

• Gentagne krav om dokumentation – at skulle fremskaffe nye lægeerklæringer, specialrapporter og erklæringer om funktionsnedsættelse.

• Mistro fra myndigheder og sundhedspersonale – når ens symptomer eller funktionsniveau bliver draget i tvivl.

• Langsommelig sagsbehandling – måneder eller år med ventetid på afgørelser om behandling, førtidspension, fleksjob eller andre støtteordninger.

• Manglende koordinering – når forskellige afdelinger eller myndigheder ikke samarbejder, hvilket efterlader borgeren med ansvaret for at få informationerne til at hænge sammen.

• Utilstrækkelig støtte – når den hjælp, man får, ikke matcher ens reelle behov, fx afslag på nødvendige hjælpemidler eller rehabiliteringstilbud.

• ​

Konsekvenser af systemstress

Den konstante belastning fra systemet kan forværre både de fysiske og psykiske symptomer hos kronisk syge. Systemstress kan føre til:

• Øget angst og depression

• Forværring af træthed og smerter

• En følelse af magtesløshed og frustration

• En oplevelse af at være umyndiggjort og overset

I værste fald kan systemstress føre til en negativ spiral, hvor personen mister energi og overskud til at kæmpe for sin sag, hvilket kan resultere i tab af rettigheder, støtte og behandling.

​

Hvordan kan man håndtere systemstress?

Selvom systemet kan føles uoverskueligt, findes der strategier til at håndtere systemstress:

• Søg støtte – allier dig med en socialrådgiver, patientforening eller advokat, der kan hjælpe med at navigere i systemet.

• Dokumentér alt – gem mails, afgørelser og journalnotater, så du altid har dokumentation for dine ansøgninger og samtaler.

• Deltag i patientfællesskaber – netværk med andre i samme situation kan give både følelsesmæssig støtte og praktiske råd.

• Lær dine rettigheder at kende – patientrettigheder og sociallovgivning kan være kompleks, men viden om dine muligheder kan gøre en stor forskel. Læs mere på Borgerrådgiveren og Sundhed.dk.

• Pas på din mentale sundhed – overvej terapi eller rådgivning, hvis systemstress påvirker din trivsel. Nogle psykologer har specialviden om systemstress og kronisk sygdom.

​​

Systemforandring og behov for bedre støtte

For at mindske systemstress for kronisk syge er det vigtigt, at der skabes større fleksibilitet og forståelse i de offentlige systemer. Bedre koordinering mellem sundhedsvæsen og socialforvaltning, hurtigere sagsbehandling og en mere empatisk tilgang fra fagpersoner kunne gøre en væsentlig forskel. Flere patientforeninger arbejder aktivt for at forbedre forholdene – bl.a. Danske Patienter og SIND.

At leve med en kronisk sygdom er en stor nok udfordring i sig selv. Ingen bør opleve, at systemet gør det endnu sværere.