---BESLUTNINGSBYRDEN---

Du kender det sikkert fra når du har influenza; de der dage efter det værste er overstået, hvor du ikke er rigtig rask, men heller ikke rigtig syg. Her vil mange af os nærmest ønske, at vi bare var så syge at det var entydigt, at dagen må tilbringes under dynen med restitution og netflix. Vi kan længes efter den entydighed, som kan skåne os for en endeløs række af spørgsmål; Skal jeg lige ordne vasketøjet? Kan jeg lige svare på bare et par mails? Kunne jeg lige få ringet til min bank måske? Arbejde en enkelt time? Hvis du kan relatere bare lidt til det ovenstående, så ved du allerede lidt om, hvordan det er at have ME (myalgisk encephalomyelitis).

For os som er moderat syge ser flertallet af dage ud som ovenstående; vi er ikke så flade, at vi må ligge i sengen, men heller ikke så friske, at vi for alvor kan præstere noget. Vores trætte hoveder bombarderes med spørgsmål om, hvordan vi bedst tilbringer vores dag. Er det bedst at slappe af nu og satse på, at det bliver bedre i morgen, eller bedre at få nogle ting ordnet i dag, fordi tilstanden måske er endnu værre i morgen? Er det bedst at holde fast i de lagte planer og ikke skuffe familie, venner, kollegaer eller bedst at passe på sin krop og lade den hvile? Er det bedst af nyde livet i dag og komme ud og så betale prisen i morgen eller bedre at skåne kroppen og satse på at det giver bedring på længere sigt?

Beslutninger, som må træffes på baggrund af viden om sygdommen og de erfaringer som vi over tid har opbygget, men som altid vil være præget af et usikkerhed, fordi sygdommen ikke opfører sig regelmæssigt. Beslutninger, som tynges af, at et enkelt forkert træk kan lægge os ned i flere uger, hvis vi er uheldige. Beslutninger, som vi ofte står alene med, fordi vi ikke får tilstrækkelig lægehjælp. Beslutninger, som man aldrig vil kunne tage 100 % rigtigt. Beslutningsbyrden.