
Hvad arbejder jeg med?
Jeg tilbyder terapi inden for forskellige problematikker. Du kan læse mere om de forskellige problematikker nedenfor. Du behøver dog ikke have en af disse for at booke tid. Skriv til mig på psykologsiggawaleng@protonmail.com, hvis du er i tvivl.
I offer therapy in English also.
Ich biete auch Therapie auf Deutsch an.
Helbred
Når helbredet svigter følger en lang række udfordringer: Hvilket liv kan jeg have nu? Hvordan kan jeg bibeholde mine sociale relationer? Hvad kan give mit liv mening? Sygdom kan være en stor omvæltning og du kan få brug for professionel hjælp til at finde svar på alle de nye spørgsmål, du står over for. Her hjælper jeg gerne.
Jeg er specialiseret i myalgisk encephalomyelitis (M.E.), men tager også klienter med andre helbredsproblemer.


Familieproblemer
Familielivet er centralt for mange af os og vores familiære relationer en basis for vores tilværelse. Når der er konflikter her kan det derfor være ekstra smertefuldt og give anledning til usikkerhed.
Nogle relationer kan have været problematiske hele livet og du har nu mod på at arbejde med dem eller det kan være, der er opstået nye konflikter, som du har brug for sparring til.
LGBT+
At leve et liv, der bryder med sociale og kulturelle normer kan være forbundet med forskellige udfordringer. Det kræver ofte at man finder sin egen vej, når man lever i et samfund, hvor det, der tages for givet ikke passer til ens liv. Jeg kan hjælpe dig med at finde din måde at leve livet på.
Jeg er specialiseret i åbne parforhold og polyamorøse relationer, men tager også klienter med andre LGBT+ relaterede problematikker.


Skoleproblemer
Skolelivet er essentielt for vores børn, fordi det typisk er deres primære sociale kontekst. Skolelivet stiller mange krav til både børn og voksne, som det nogle gange kan være vanskeligt at leve op til. Samtidig kan et presset skoleliv også give anledning til problematikker som mobning og skolevægring. Når din barn er i vanskeligheder kan det lægge pres på hele familien. Her kan jeg hjælpe med sparring ift. hvordan du kan være en god forældre og samtidig passe på dig selv.