top of page

Velkommen

Få hjælp til dine udfordringer

"Sigga er meget reflekteret og kom med gode betragtninger på, hvad der var på spil for mig med de problemer, jeg havde. Jeg har stadig mine problemer, men de fylder ikke nær så meget som før og det er ligesom jeg ikke bliver tynget så meget af dem mere." (Malene, tidligere klient)

Mit navn er Sigga Waleng, jeg har været uddannet psykolog siden 2016 og jeg brænder for at hjælpe dig, der har slået dig på livet. Når du går fra terapien hos mig, vil du have en følelse af, at det der før fyldte og overskyggede dit liv, vil være en mindre håndterbar 'pakke' du kan tage frem og kigge på, når du har overskud til det. Min erfaring er, at du gennem en række refleksionsspørgsmål og en fælles udforskende samtale kan komme til et sted med mere overskud og velvære i hverdagen.​

At leve med kronisk sygdom

Nogle ting kan man kun lære, ved at erfare dem på egen krop. Da jeg i løbet af årene 2018-2020 udviklede flere og flere symptomer som feber, kvalme og hovedpine vidste jeg ikke, at dette ville blive starten på en ny tilværelse. I forsøget på at finde ud af, hvad der var i vejen med min krop, og hvordan jeg skulle tilgå min situation, har jeg afprøvet et væld af forskellige tilgange, medicin og metoder. Det har været en hård kamp, men uden den erfaring på egen krop, ville jeg ikke i dag være i stand til at hjælpe andre med at få et bedre liv trods sygdom. 

"Sigga spurgte ind til de ting, jeg sagde, så jeg kom til at tænke på dem på nye måder. Vi fik snakket mine problemer rigtig godt i gennem, og hver gang jeg er gået fra terapien, har jeg haft ideer til nye ting, jeg kunne prøve af. Og så er hun bare rigtig god til at forstå, hvad problemernes kerne er og skabe et rum, hvor jeg ikke skulle være bange for at blive dømt. (Birgitte, tidligere klient)

Man Walking i Fields
“Vi lever i et samfund, der presser os på forskellige måder og samtidig fortæller os, at vi som individer er ansvarlige for vores egne problemer. Jeg brænder for at tydeliggøre de samfundsmekanismer, der er i spil, når vi ender i udfordrende situationer”

Sigga Waleng

Om mig

Jeg hedder Sigga Waleng og har været uddannet psykolog siden 2016. Jeg arbejder primært med mennesker, der lever med kronisk sygdom inde på livet enten som pårørende eller patienter. Derudover underviser jeg på Danmarks Pædagogiske Universitet i pædagogisk psykologi, hvilket giver mig mulighed for at holde mig opdateret på den nyeste forskning.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, Dansk Sundhedspsykologisk Selskab og under supervision hos Anne Saxtorp fra Narrative Perspektiver

 

Privat bor jeg i kollektiv med 6 andre voksne og 3 børn på Vesterbro, hvilket jeg holder meget af. Jeg kan også lide at passe mine planter og bage. Derudover danser lindy hop og laver improvisationsteater. Og så er jeg politisk aktiv i ME-foreningen (patientforening for mennesker med myalgisk encephalomyelitis).

Sigga i træet2 beskåret.jpg

Kontakt

​"Sigga er utrolig tålmodig og tog sig tid til at sætte sig ordentlig ind i vores situation. Den måde hun stillede spørgsmål på fik os til at tale sammen på nye måder og komme ud af de mønstre vi normalt har, når vi snakker sammen. Sigga skabte et rum, hvor vi kunne tale om de ting, der gør ondt og er svære at få italesat over for hinanden. Vi har gennem samtalerne med Sigga fået skabt en konstruktiv og kærlig dialog med hinanden." (Lise og hendes datter Anne, tidligere klienter)

Jeg vil gerne kontaktes

​Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde, kan du udfylde formularen, så tager jeg kontakt til dig og vi kan snakke sammen om, hvad du har brug for. 

Du er også velkommen til at booke en gratis forsamtale i min kalender her: 

bottom of page